Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
lighed, — men de unge Damer syntes alligevel bedst om
Bent, skønthan ikke havde været med til at genere Paven.
Hr. de Crecqui vilde endelig, at de to Junkere skulde
blive hos ham nogle Dage. Men Bent vilde videre. Saa
slog de sig ned for en Nat.
Borgen Crecqui havde mange Rum, og Jørgen og Bent
flk hver sit ud mod den indre Gaard, hvor en Svalegang
førte rundt om det store Taarn.
Bent var træt og kastede sig paa Sengen uden at gøre
Toilette til Natten. Han havde en ubestemt Følelse af, at
hans Ven med Øret vilde lade høre fra sig. Derfor kunde
han ikke sove ind. Jørgen Homuth laa i et Rum ved Siden
af, men der var ikkeDør imellem,ogVæggenvarmegettyk.
Bent blundede, saa hørte han med et, at en tog i Døren
meget forsigtigt, den var ikke til at laase. Bent for op.
Maanen kastede nogle Straaler ind ad en
Vindusaab-ning, der sad højt oppe, Ruden varaf Horn, men Vinduet
stod aabent.
Paa Tærskelen stod, forsigtig hyllet i en Kappe—ikke
Manden med Øret—men Husets Datter Cecilie, den
yngste af de to. Pigebørnene havdç i landlig Uskyldighed
kastet Lod om Bent, og Cecilie var bleven den lykkelige.
Nu vilde hun se, om Bent ogsaa fandt sig til Rette i hendes
Fædres Borg.
Det gjorde Bent.
Han var nok søvnig — men alligevel altid høflig. Der
var ikke andre Møbler i Stuen end en Brix, der var skam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
