Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
og slog medPilevaand over Halerne paa Køerne. Der var
otte, og det var Fogden Hans Vinkes. Clara kendte
Drengen, en hørtoppet Stump, der hed Peder.
Svinene, der rullede rundt paa Rendestensbanken ved
Hjørnet af Færgestræde og Østergade, var Hans Boses.
Der var hele tolv og deriblandt en ualmindelig fed So
med store, sorte Skjolde. Clara kendte Soen, hendes
Morfar Hans var stolt af Dyret, det var en Vestfaler af Race,
ligesom han selv og ligesom Clara, for Ambrosius
Bogbinders Fader, den ærlige og fornuftige Mand Hans
Met-zenheim var kommen fra Vestfalen i den første Kong
Christierns Tid.
Nu rullede Svinene mellem Hans Vinkes Kør, og den
sorte Gavtyv, der drev dem, laa i Haarene
paadenhørtop-pede Peder. En Ilder var den sorte Dreng, hvor han hug
til den anden.
Frans Ipsen, Ambrosius’ første Mand maatte frem i
Boden og skænde. Hvor han raabte, og hvor han talte raat I
Det gøs i Clara, at hendes Søster Anna havde fæstet sig
bort til den tunge, grove Karl. For at blive gift var det.
Anna vilde giftes, til Mikkelsdag skulde hendes Bryllup
staa. Alle Piger vilde giftes, Clara ogsaa. — Kom
Svenden, han skulde ikke frygte, den hende behagede, han fik
ikke nej I
Men han kom ikke — eller han behagede ikke. Der
var jo nok unge Borgersønner, der kiggede efter den rige
Ambrosius Metzenheims Datter, skønt nu, siden Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
