Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
lig. Stredes de end i enkelte Sager og mest i Troen, saa
gjorde de fælles Sag i mange, og Gaardmænd var ogsaa de.
De Mænd, her er nævnt, sad altsaa om Roskildebispens
Bord og med dem endnu tre andre, som skal nævnes,
fordi da alle er nævnede, som i de Dage talte med i Raadet.
De to var Svogrene Rigsmarsken Tyge Krabbe,
Befalingsmand paa Helsingborg, og Oluf Nielsen
Rosenkrantz, Hertug Hans’ Hofmester. Marsken var Helten fra
»Fantehullet«,en bidsk og bøs Kriger, men en svag Mand
i stærkeres Haand, han gav og brød Løfter, som det faldt
sig; Oluf Nielsen var en stille, mager Mand, tro i sit Ord,
men snæver i sit Syn, begge store Gaardmænd og begge
Tilhængere af den hellige Kirke i Rom.
Den tredie var Hr. Truid Ulfstand til Varberg, der
bragte Hertug Christian og Enkedronning Sofies Bud til
Danmarks Rigens Raad, og til ham lyttede de andre ved
Bispens Bord.
Hertugen bad Raadet være hilset og mindes, hvad hans
salig Fader havde været for Danmark, ikke glemme hans
Enke og hans Børn og gav sit Ord, at han var Danmarks
Ven og vilde møde paa Herredag, om Raadet ønskede at
tale med ham. Rigets Skæbne stillede han i Raadets
Haand.
Da Hertugens Budskab var bragt, bad Erkebispen sin
Broder i Gud, Bispen af Sjælland at tale og sige Raadet,
hvad han vidste om Riget og de andre Naborigers
Tilstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>