Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
og Erik var gift med den anden. — »Ikke sandt, Tyge,
det gør vi?«
»Jo jo — ja ja,« sagde Tyge Krabbe og nøs.
»Det nøs han paa,« lo Johan Bjørn. »Hvad?«
Tyge smilede: »Jeg blundede vist?«
»Det var ikke løjerligt,Tyge,« sagde Erik Banner, »for
dette her var Søren hente mig ikke morsomt. De gode
Venner vil udskyde Kongevalget«
»Jeg er Hertug Hans’ Mand,« sagde Tyge.
»Han er ogsaa Hansemand,« sagde Bjørn — men nu
var Vittigheden gammel.
»Venner,« sagde Anders Bille, »vi skal jo ikke vælge i
Dag—vi har godeStunder til de Norske kommer, og
Herredagen skal være først i Juni — tænk over det. Vi giver
ikke noget bort — vel? Og den unge Holsteners Hænder
skal bindes fastere end hans Faders.«
»Hvis han saa slaar Porten op paa Sønderborg og
slipper Bødlen ud?« sagde Tyge.
»Gør han det, er han alligevel for dum til at blive
Konge i Danmark,« sagde Ivar Munk.
»Børn skræmmer man med Bussemænd,« mente
Bispen af Odense, men Knud Henriksen Gyldenstjerne var
alligevel den, der mindst led at høre Christiern den
andens Navn nævne. Det var ham, der lokkede ham i
Fælden og derfor saa de andre lidt skævt til ham.
Tyge Krabbe og Anders Bille havde været ærligt med,
men det havde de halvt om halvt glemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>