Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Endnu holdt Drabanterne Porten besat — men Larmen
voksede og faldt som et bølgende Hav.
Dommen var fældet forud, men da Hr. Tyge læste den
for de forsamlede, raabte Borgerne atter: »Nej — Nej —
Nej — vi vil ikke dømme Hans Tausen. — Dette er Svig
— vi dømmer ikke. — Ned med Papisterne — frem med
Guds rene Ord og vor hellige Sag––«
Rigsraader og Bisper stod i Kredsen af Klerke og
Drabanter, Riddere med Haanden paa Sværdet, beredt til at
hugge Vej gennem Sværmen.
»Lad det fare,« sagde Hr. Anders Bille til Rønnow.
»Her mægter vi intet Udsæt Retsmødet og lad saa
Sværdet tale.«
»Lad det tale straks,« hvæsede Tyge Krabbe, og Truid
Ulfstand trak sit Sværd halvt af Skeden :
»For en Ufærd Joachim, nu sidder vi i Badet alle for
dit Mummespil.«
Bent smilede. Hans Blik hvilede paa Mester
Ambrosius, der endnu stod ved Pillen spejdende mod
Saltboderne, hvorfra en Sværm af lybske Matroser under Hujen
drog frem.
Joachim Rønnows Komedie bliver et Sørgespil, tænkte
Bent. Skuespillerne kan ikke deres Roller, ogSpectatores
spiller med.
Men han greb til Sværdfæstet, og Blodet steg op i hans
Kinder. Hugge sig igennem for en Ufærd, det var Spil for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
