Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Lektor Poul havde rejst sig, og han sukkede dybt, mens
han med venstre Haand strøg Sveden bort af sin Pande.
»Jeg har talt for meget — men det maatte ud — ud,
alt det der stemmer herinde. Giv Folket Guds Ord frit at
udlægge, som hver har Sind til, og alt brister, hvert
herligt, løvfuldt Træ falder for Tvivlens Øxehug. De Mænd
fra Wittenberg maa lægge andre Lænker om Folkets
Tanker end Kirkens milde Baand. Og brister disse Lænker,
saa vælter Menneskeslægten Guds Billede i Grus og
brænder hans hellige Lov paa Tvivlens flammendeBaal. Hvad
Gud i sin hellige Skrift har lært Slægten er dette: at sejre
over Døden.
Thi for den, der tror, er Døden ikke Død men
Himmerigs Porthvælving.
Tag denne Sejr fra Slægten, og den staar skælvende
raadløs for Dagen, der gryr efter hver Dag, der gaar.
Døden, ikke Livet, bliver Jordens Hersker. Saa underfuldt
gav Gud Verden sit Budskab, at selv et Barn kan forstaa,
hvorfor han besejrede Døden. Og den hellige Kirkes Lære
har haft det Maal at værne om denne kostelige Skat
Der sidder vel i Klostrets Celler Mænd, der har grublet
over Skriften, Mænd der har lært Oldtidens
Mesterværker at kende, Mænd i hvem Tvivlen ved Sokrates’ Ord
er bleven stærk, Mænd, som dog erkende, at selv om
Døden ikke aabner Porten til et evigt Liv, saa aabner den
aldrig Vished for, at Livets Tro var Digt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
