Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
I et rigtigt afgørende Øjeblik var du i Bergen.
Deraf benyttede Fanden sig i sin Argelist.
Da du kom tilbage — siger du selv — gik du til St.
Peter, som foruden anden vigtig Gerning har Overopsyn
med Helgener, og der maatte du høre haardeOrd for det,
der skete i Rosengaarden. Du forsvarede dig mandelig
og sagde, at du troede, St. Nytouche havde vaaget over
Bent. Og St. Peter slog op i den store, gyldne Bog, hvor
Helgenes Navne og Bopæl er indskrevne. Han slog op
under N, thi Helgene er mange, og de findes opført i
Bogstavorden. St Peter kiggede og kiggede, men fandt ikke St
Nytouche i Bogen.
Du var bedragen, stakkels St. Bent—St Nytouche var
ingen Helgen, kun en spøgefuld Hun-Djævel fra Paris.
Og imedens du skammede dig, og St Peter skældte, skete
det som nu berettes.
Clara Ambrosius havde svævet mellem Liv og Død.
Saaret var farligt og Badskærkunsten stod lavt Læger
fandtes ikke i København, Munkene, der havde forstaaet
Kunsten, var udjagne af deres Klostre og spredt viden om
Land, Nonnerne var ukyndige og faa.
Den sidste Tiggerbroder i Klostret, Broder Martin, var
en kummerlig Badskær, og dog frelste han Clara
Ambrosius’ Liv. Nonnerne beholdt hende i Klostret hendes
Moder vilde det saa. Hendes Fadervar jo bortrejst
hvorhen vidste ingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
