Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 en politikjer.
fremskreden Fortrolighed, at Johan blev angst,
Margrete skulde føie sig skræmt. Det lod heldigvis
ikke som hun havde bemærket noget. Og Johan
førte hende ud paa den nærmeste Bastion, hvor
der stod en eneste Bænk, smal, gennembrudt og
rvgløs, saaledes som en velvis Magistrat anbringer
Bænke i en sædelig By.
Han spurgte, om hun ikke vilde sidde her.
»Gærne, jeg er lidt træt af den lange Vej«,
svarede hun mildt.
Saa satte de sig.
»Hvor her er smukt!« sagde Margrete, idet
hun saa’ udover den hvide By, hvor Gaslygterne
lyste rødt og dødt i Aftentaagen. Hun følte sig
usigeligt vel tilmode, glad ved Tanken om de
Ord, hun skulde høre, og den gode Tid, der nu
maatte komme. Hendes Hjærte bankede lidt
stærkere end ellers, og Brystet hævede sig mod
den stramme Trøje; hun nærede de venligste
Følelser overfor den store Fyr, der sad saa
forlegen og frygtsom ved hendes Side og betragtede
hende ærbødigt og forelsket med sine store
vandblaa godmodige Øjne.
Han tog forsigtigt hendes Haand, som hun
lod ham beholde, og saa talte han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
