Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
en politikjer.
men hvis hun kunde holde af ham, hvis hun
vilde blive hans — han kunde jo kun byde
hende en beskeden Tilværelse — da skulde han
takke hende hver Time i sit Liv, vie hende alt
sit Arbejde, alle sine Tanker, og ingen Hustru
skulde blive baaren paa Hænderne som hun.
Maaske blev Fremtiden ham gunstig, og da vilde
han være lykkelig for hendes Skyld; selv havde
hun al hans Lykke i sin Haand. Han bad hende
ikke blive skræmmet, han kunde ikke tie længere.
Om hun vilde betænke sig? Eller om det var
muligt, at hun kunde svare ham nu?
Han talte saaledes af sit fulde Hjærte med
en Stemme, der skjalv i Sindsbevægelse. Ordene
kom flydende fra den øvede Taler.
Hun lyttede henrykt. Just saaledes skulde
han tale, saa beundrende og ydmygt som en
Tjener til sin Herskerinde. Hun var lykkelig
over, at hendes Forventninger ikke skuffedes:
baade hans Kærlighed og Udtrykket for denne
syntes hende ægte og krydret med saa megen
Romantik, som hendes Ungdom kunde fordre.
Det var Politikeren, der bejlede til sin Hustru;
den Mand, der talte til Tusender med Myndighed,
skælvede overfor hendes Ja eller Nej; og i hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
