Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I JO EN POLITIKER.
Da Gerner engang efter et livligt Mode
beredte sig til at tage afsted, kom en gammel
Bondemand hen til ham, rykkede ham i Ærmet og
trak ham tilside. Da de stod alene, sagde saa
den Gamle:
»De kan hilse dem inde i Kjøbenhavn og
sige, at vi Bønder passer paa!«
’Det skal jeg!« udbrød Johan henrykt og
rystede den Andens haarde Haand hjærteligt.
’ Ja, jeg har nu væ’t med lige siden
Bundevennernes Tid«, tilføjede den Gamle og gik
derpaa sagtmodigt sin Vej.
Johan blev helt højtidelig ved disse Ord: der
lod for hans Øren en Susen af store Henfarnes
Aander fra en herlig Kamptid.
Han holdt ogsaa i denne Tid et Foredrag
om den store franske Revolution, hvorved hans
tidligere Studeringer kom ham til Gode. Han
skildrede i klangfulde Ord den Uimodstaaelighed,
hvormed Folkereisningen fandt Sted: Stormen
paa Bastillen, Nationalforsamlingens Protest mod
Regeringen, »vi viger kun for Bajonetterne> —
»det er ingen Revolte, det er en Revolution«,
Kongemagtens Kapitulation, Selvstyrets
Tronbestigelse osv. osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
