Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
en politikjer.
ham vedblivende uheldig og fordringsfuld, men,
tænkte han, Johan og hun kan maaske realisere
det sande Ægteskab, hvorom den asketiske Herre
allerede fablede som ung; til synderlig Erotik saa’
da ingen af dem ud.
Johan straalede dog som lutter Solskin. Han
spiste og drak ivrigt, hvad han egenlig altid giorde,
men almindeligvis som om han ikke anede, hvad
Mad og Drikke han fik i sig. Han talte uafladeligt,
naar blot nogen vilde sekundere ham, og efterat
Scheibel med en tør Fornemhed havde bedt de
Tilstedeværende drikke det nygifte Pars Skaal,
holdt Johan en lang Tale, hvori han rørt takkede
sine Svigerforældre for den Kærlighed, hvormed
de havde vaaget over Margretes Ungdom. Naar
han saa’ sin unge Hustru sidde dér, saa frisk og
ren som en Dugdraabe, uberørt af Livets Smuds,
klog som den veloplærte, fin som den velopdragne,
god som den, der lærte at skatte Kærlighed, saa
forstod han, at kun i et lykkeligt og ædelt Hjem
voksede en saadan Blomst. Han haabede, at han
skulde vise sig værdig deres Tillid, som nu lagde
Blomstens Pleje i hans Hænder; paa Beundring,
Hensyn, Omhu, inderlig Kærlighed skulde det
ikke skorte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
