Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
en politiker.
hvad hun godt forstaar, mislykkedes som Triumf
for Margrete.
Men Tage giver sig leende paa Vejen hjem.
Han mumler mellem Tænderne:
»Det er nogle yndige Væsener, disse
Kvinde-sagsdamer og Venstrekvinder. Nej, maa jeg saa
bede om Kamilla Jørgensen! Ja, hende behøver
jeg da ikke at bede om.«
Da Gæsterne var komne afsted, gik Margrete
lige hen og smækkede alle Vinduer op. Stuen
var fuld af Tobaksrøg, og hun trængte til frisk
Luft. Hun saa’ ned ad den snævre mørke Gade,
hvori nu kun et Par enkelte usle Gaslygter
kastede et flimrende Lys, og hvorfra den sure,
skarpe Natteluft steg op mod hendes Ansigt —
saa’ ned som i en Brønd, hvori alle hendes
Forhaabninger var druknede. Hun følte to tunge
Taarer løbe ned ad Kinderne, og hun gad ikke
borttørre den Graad, som hun græd af Skam og
Sorg over sin mislykkede Erobringsplan. Nej,
der fandtes ingen Bro fra hende til disse
Mennesker, der enten arbejdede for sig selv og ikke
behøvede hende, eller ogsaa troskyldige og dumme
arbejdede for andre. Og Johan var ikke den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
