Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskoper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biskoper.
41
S. 26 ff. H. J. Hofgaard: Kritik af det 13de Stiftsnaøde i Kristiania. Dram
men 1893, S. 22.
Af hans Skrifter fremhæves: «Nogle Ord til den norske Kirke». Chr.a 1846
—Om den skienske Frirnenigheds Bekjendelse og Forkastelse af Barnedaaben. Mod
Laramer’s Forsvar. Chr.a 1857. — I Christensen og Eckhoffs «Samling af Prædikener
af norske Præster», 1856, er der 2 Prædikener af ham. — 2 Hyrdebreve udsendte han
1859 og 1863.
24.
Peter Hersleb Graah Birkeland 1864—80.
Født 14. Januar 1807 i Borgund, hvor Faderen Laurits Birkeland (se
Sognepræsterne til Borgund) dengang var residerende Kapellan. Moderen Jo
hanne Helene Baade var Datter af Provst Peter Daniel Baade i Borgund.
Han kom 1821 i Bergens Skole, hvorfra han blev Student 1828 (laud.) og
theologisk Kandidat 11. September 1832 (laud.).
27. December 1833
blev han udnævnt til Sognepræst til Fosnæs og ordineret af Biskop Bugge.
22. Marts 1837 blev han Provst i Namdalen og var som saadan høit skattet af
den gamle Biskop. 12. Februar 1841 blev han Præst ved Tugthuset og Slave
riet i Bergen, og blev her, til han 29. November 1848 (fra 1. Januar 1849 at
regne) blev den første Sognepræst til Hetland. Medens han var Fængselspræst
i Bergen stiftedes det norske Missionsselskab. De faa gamle Haugianere, med
Amund Helland i Spidsen, var meget ivrige for Sagen, efter at de forskjellige
Partier havde slaaet sig sammen i Stavanger, men med rigtig Takt forstod de,
at i Bergen maatte de have Præsterne med. Helland vendte sig til sin Sogne
præst, Stiftsprovst J. B. Flottmann, der strax var villig til at være med, men
der kom dog ingen Fart i Tingene, før Birkeland tog sig af dem og med sin
administrative Dygtighed fik Sagen i Gang. Paa Hetland fik han meget at
gjøre med Opførelsen af Kirke og Præstegaard og traf derhos saadanne Dispo
sitioner over Graardens betydelige Udmark, at denne blev overmaade fordelagtig
for Embedets Indehaver samtidig .med, at mange fik Gfrund at dyrke og bebygge.
Under sin Virksomhed paa Hetland var Birkeland i flere Aar Formand i Mis
sionsselskabets Hovedbestyrelse og kom som saadan til at. tåge en vigtig Del i
den bekjendte Generalforsamling i Kristiania 1855.
Vi skal ikke dvæle nærmere ved denne i vor Kirke saa mærkelige Sommer,
men herom henvise til Sommerfelts Bog «den norske Zulumission», hvor man
vil linde fornøden Underretning. Ved denne Tid var Tromsø Bispestol ledig
efter D. B. Juells Død. De 10 Provster, der var samlede i Kristiania, holdt
et Prøvevalg, og ved dette fik Birkeland de fleste Stemmer til Biskop. Da
Korskirkens Sognekald i Bergen blev ledigt, søgte Birkeland dette og fik
det 29. Sept 1858. Ved Biskop Grislesens Død 1861 var han atter blandt dem, der
havde de fleste Stemmer til den nordlige Bispestol, men dristede sig ikke -til at
modtage den. Samme Aars Palmesøndag blev imidlertid Biskop Kaurin betagen af
eu Sygdom, hvoraf han ikke skulde komme sig. Da han tog Permission, maatte
J- B. Flottmann tåge Afsked som Stiftsprovst, og Birkeland blev konstitueret og
kort efter, 28. Mai 1861, udnævnt dertil. Han førte nu Embedet som vika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
