Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bergens Stiftsprovsti - C. Nykirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nykirken
123
kommen Ildebrand, som nær havde kostet ham Livet. I Aaret 1789 ansattes
han i samme Stilling hos Provst Troels Christian Krog, Sognepræst til Skudes
nes. For at opnaa en bedre Embedsstilling reiste han 1796 til Kjøbenhavn,
men da ingen saadan strax tilbød sig, forrettede han som Hjælpepræst i Ousted
Kald i Sjælland, hvor han stiftede Bekjendtskab med Grev Holstein, hvis Yn
dest og Bevaagenhed han vandt, og ved hvis formaaende Anbefaling han lette
lig vilde kunne have erholdt Ansættelse i Danmark; men hans Hu stod til
Fædrelandet. 31. Marts 1797 ansattes han som residerende Kapellan i Øie
stad. Her udfoldede han megen Virksomhed. Det var just paa den Tid, at
Dr. Peder Hansen besteg Christiansands Bispestol, en Mand, der uden just
at være den sindige og alvorlige Reformator i Kirke og Skole, hvortil han
som Biskop følte sig kaldet, dog besad en glødende og utrættelig Iver for
at fremme borgerlig Oplysning, hvilken i Medfør af Tidens Aand skulde gaa
under Navn af kristelig, uden dog i Virkeligheden at være det. Til et vist
Punkt fulgte Grøgaard sin Biskop i hans Bestræbelser for Almenoplysning, men
han havde altfor megen kirkelig og kristelig Sands til, at han i andre og i de
væsentligste Eetninger skulde villet slutte sig til ham. Vel kan det ikke negtes,
at Grøgaard med megen Iver, ja endog med en vis Heftighed kjæmpede for
Indførelsen og Brugen i Menighederne af den saakaldte evangelisk-kristelige
Salmebog og til Fortrængelse af den almindelig brugelige af Kingo, men denne
Forkjærlighed for disse Salmer, hvis væsentligste Fortoin beståa i en vakker
Form, havde han fælles med mange af sine Embedsbrødre og flere af Landets
Biskoper. I Øiestad finde vi ham ivrig sysselsat med at udbrede Vaccinationen,
danne Skolelærere og oprette Læseselskaber. Anbefalet paa det varmeste af
sine Foresatte blev han 3. Mai 1811 Sognepræst til Vestre-Moland og 23. Marts
1822 Sognepræst ved denne Kirke i Bergen. Han døde her efter nogen Tids
Sygelighed 22. Marts 1836, efter at have været konstitueret Stiftsprovst.
Han blev 29. August 1832 geistligt Medlem af Vasa-Ordenen. Grøgaard
var ogsaa i 1814 Medlem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold som første Repræ
sentant fra Nedenæs Amt og fulgte i ’politisk Henseende en anden Retning end
sin nærmeste Formand, idet han sluttede sig til Grev Wedels Parti, der øn
skede Foreningen med Sverige. Som geistlig Taler udmærkede han sig ved
Inderlighed og Varme, ligesom hans Fremtræden i Kirken var værdig og til
talende. Som Medlem af Bergens Skolekommission udrettede han meget til
Oplysningens Fremme. Han var saare behagelig i Omgang, vittig og skarpsindig
og besad mange Kundskaber udenfor sit egentlige Fag. Til Minde om ham
blev et Legat stiftet under 8. Oktober 1837 af det bergenske Præsteskab, hvoraf
Renten skulde tildeles et fattigt og skikkeligt Barn i Nykirkens Sogn.
Crift 1792 med Anne Ma^ia Krog, født 6. Juni 1772, f 13. August
851, Datter af den ovennævnte Provst Troels C. Krog og Helene Sophie Meyer.
Børn :
1. Anne Johanne Grøgaard, født 1793, f 1804
2. Helene Sophie Grøgaard, født 6. Juli 1795, gift med Kjøbmand Lars
Hammer i Lillesand.
3. Johannes Grøgaard, født 19. Februar 1798, Konsul og Kjøbmand i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
