Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Nordre Søndhordlands Provsti - C. Stordø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Nordre Søndhordlands Provsti.
15.
Erik Olsen.
Født 29. Dec. 1761 i Bergen, hvor Faderen Ole Olsen var Skipper, senere
Traktør. Moderen: Janniche Andersdatter Schram. Deponerede 1782 fra Bergens
Skole og erholdt saname Aar til ex. art., til 2den Examen det følgende Aar samt til
theol. Examen 6. Januar 1785 haud illaud. Efter i nogen Tid at have været Huslærer
hos Sognepx"æst Jørgen Grundtvig til Ledøie og Smorum i Sjælland, blev han 1787
Kateket ved Holmens Kirke i Kjøbenhavn og 23. Febr. s. A. tilKge personel Kapellan
hos Biskop Poul Egede, Præst til Vartou, og 25. Sept. 1789 Præst ved det almindelige
Hospital i Kjøbenhavn. I denne Stilling kom han i Strid med Hospitalets Økonom
eller Forstander, hvem han beskyldte for Usædelighed og Underslæb, hvoraf Følgen
blev, at denne ved Dom afsattes. Som Præst gaves ham flere Gange ifølge Opfor
dring fra Confessionarius Bastholm Anledning til at lade sig høre for Hoffet, og
denne Omstændighed har maaske givet Anledning til, at han 28. Dec. 1792, altsaa i
en Alder af 32 Aar, erholdt Stordø Sognekald, som maatte ansees for at være
«t af de bedste i Stiftet. Ankommen hertil, var han aldeles htisvild. Tyse
Præstegaard havde siden Provst Johan Korens Afgang i 1742 været übeboet,
da de etterfølgende Præster havde boet paa Kaarevik, som deres private Eien
dom, og da denne nu var solgt til Foged, senere Amtmand Ulrik Wilhelm Koren,
kjøbte han af sin Formands Enke V* a^ Præstegaarden, Sæverhagen kaldet, for
den Præst efter Præst gangbare Pris 60 Rdr. D. C. Da han nu betragtede
sig som Gaardens Eier, lod han den bebygge og nedsatte sig der. Det Offent
lige ansaa ham imidlertid ikke som Eier, da Sæverhagen hørte til Kaldets be
neficerede Gods. Vel stod der i Skjødet, at han havde kjøbt den med Odel og
Herligheder, men og tillige saaledes som hans Formænd i Embedet havde eiet
den. Deraf udspandt sig Proces, hvilken han tabte for alle Retter. Nu tilbød
han det Offentlige, da han var tilkjendt Landskylden, enten at løse eller lade løse,
men da man ikke vilde løse, fik han indrettet det saaledes, at Gaarden tilfaldt
ham som Eiendom, mod at der af samme aarlig blev svaret 1 Tønde Byg til Stedets
Sognepræst. Efter dette indviklede han sig efterhaanden mere og mere i Stridig
heder med sin Almue, som han beskyldte for Übillighed og Uredelighed i Ydelsen
af hans præstelige Rettigheder, og man havde saaledes det mindre end hyggelige
Syn at se Præsten selv prdcedere sin Sag for Underretten ligeoverfor sin Almue.
Forholdet blev skarpere fra Begges Side, gjensidige Klager indkom til Øvrig
heden, og da han ligesaalidt hjemme som under sine Forretninger lagde
Baand paa sin Tilbøielighed til Drik, blev Tilstanden uholdbar. Under disse
Omstændigheder søgte han Forflyttelse, men uden Nytte. Omsider forlangte han
sit Forhold ligeoverfor Almuen retsligt undersøgt, hvilket indvilgedes, og Resul
tatet blev, at han ved alle Retter blev fældet til Embedsfortabelse paa Grund
af Beruselse under Udøvelsen af kirkelige Forretninger. Høiesteretsdommen
faldt 15. Jan. 1833, men Kongen formildede dog Straffen saaledes, at der til
stodes ham 200 Rdr. i aarlig Pension af Eftermanden. Denne kgl. Naade nød
han ikke godt af, thi efter Naadensaarets Udløb døde han allerede 4. Febr. 1834.
Han besad mere end almindelige Evner og ansaaes ifølge Biskop Pavels’
Vidnesbyrd for en heldig Prædikant og god Kateket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
