Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Midtre Sogns Provsti - B. Sogndal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Midtre Sogns Provsti.
Sognepræstens Paastaaelighed, idet han formente at være i sin gode Ret med
Hensyn til Klagernes Afvisning fra Sakramentet, da de havde vist Haardnakket
hed i at lade sig belære, været ulydige mod Øvrigheden, været Hovedmændene
i Modstanden mod Skolevæsenet, hvorhos de var drikfældige og hengivne til
Slagsmaal og Banden. Biskopen raadede til Varsomhed i Brugen af Kirkens
Myndighed og ytrede i den Anledning til Provsten: «Det man kalder excom
municatio minor er endnu tilovers i vor Kirke og maa bruges. Den i Loven
omtalte excommunicatio major er kommen af Brug, og vel var det, thi der er
intet sundt og fornuftigt i den. Den er kommen ind af en Omgang i den første
Kirke, som ikke nu finder Sted. Det er vor Pligt, saalænge en Synder lever,
nt gjøre Alt, hvad vi kan med Bøn og Formaning, i al Kjærlighed og Sagt
modighed at redde ham fra Djævelen, men ei overantvorde ham til Djævelen.»
Da ingen Afgjørelse kunde ske i Sagen, henvendte Klagerne sig direkte til
Kongen og fik udvirket et kngl. Rescript af 3 Dec. 1765, ifølge hvilket Sagen
ved et Provsteretsforhør skulde examineres mellem Klagerne og Sognepræsten,
hvorhos det blev paalagt Retten at afgive sin Mening om, hvorvidt Sognepræsten
havde misbrugt sin Myndighed eller ikke. Provsteretten t sammentraadte det
følgende Aar og søgte ved Mægling mellem de stridende Parter at opnaa Enig
hed, hvilket ogsaa lykkedes, men maatte ogsaa afgive den Erklæring, at Sogne
præst Heibergs Beskyldninger mod Klagerne var übeviste, hvorimod deres Anke
mod ham om den brugte Adfærd imod dem i hans Prædiken var grundet, og
kom Retten til det Resultat, at Præstens Adfærd var ulovlig og at han havde
misbrugt sin Embedsmyndighed. I sin Indstilling til Kongen foreslog Biskopen,
nt Klagerne strax skulde have uhindret Adgang til Sakramentet, at Sognepræsten
for sin ulovlige Adfærd burde tilrettevises af Provsten og ilægges en taalelig
Mulkt til fattige Præsteenker, hvilket Alt ved kngl. Reser, af 26 Aug. 1768
blev bestemt og Mulktens Størrelse ansat til 10 Rdr. Heiberg eiede Gaarden
Bahuus i Sogndal, hvor Enken ogsaa boede indtil 1790. Gift 10 Juni 1750 med
Mette («Medea») Cathrine Leganger, f. 10 Juni 1720, f 3 Febr. 1805, D. af
Sognepræst til Lekanger Iver Iverssen L.
Børn: 1. Cathrine Rachløw H, f. 23 Marts 1751, f i Jnni 1839, gift
med Niels Wulff, Sognepræst til Leikanger. — 2. Mette Dorothea H, f. 23 Okt.
1752, f 1 Novbr. 1811, gift 1 Aug. 1776 med Johan Daniel Stub, f. 1736,
f 19 Decbr. 1802, Sorenskriver i Nordfjord, Søn af Sorenskriver sammesteds
Lars S. og Gjertrud Poulsdatter Schonevig. — 3. Christen H, f. 23 Septbr.
1754, Student, kngl. dansk Landmaalingsinspektør, senere Tolder paa Læssø,
f som Pensionist i Svendborg 11 Juni 1816; gift med Mette Maria Lemvig, f.
16 Sept. 1763, f 5 Juni 1828, D. af Sognepr. tilUlstrup ogGundersted i Jylland
Henrik L. og Anne Cathrine Engelstoft. — 4. Anne Sophie H, f. 10 April 1757,
f 31 Mai 1807, gift 7 Okt. 1785 med Anders Daae, Sognepræst til Leikanger,
se der. — 5. Iver Leganger H., f. 11 Dec. 1758, f 1 Marts 1820 paa Norum
i Sogndal, hvor han eiede et lidet Handelssted; gift 30 Nov. 1814 med Agnete
Luth, f. i Bergen 1767, f 1859, Enke efter Wilhelm Schjelderup, Handelsmand
i Sogndal, samt D. af Kjøbmand Herman Luth og Anne Brygmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
