Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergenske originaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
sang med skælvende røst det første vers af den
gamle riddervise:
»Og vil du mig folge, du jomfru så fin,
jeg gier dig en kåbe af hermelin —«
Madam Finkenhagen svævede imidlertid koket
frem og tilbage som én, der vilde flygte, vendte
så ligesom modstræbende tilbage, neiede igen
dybt for ham og sang så som svar med sin
pene, tynde gammelkonestemme:
»Du deilige ungersvend, her er min hand.
Af roser jeg binder dig elskovens band —«
Dansen varede længe for der var mange
vers i digtet. Madammen holdt, trods sin alder
og korpulence, godt ud alle de anstrengende
toure, men med den stakkers Jan Hendrik gik
det galt.
Midt i en friskfyragtig pirouette stansede han
pludselig med et hjælpeløst blik og store sved
dråber på panden det var som om der knak
noget indvendig i ham. Man måtte, ved at se
ham, tænke på en automat, hvis hemmelige
fjeder med ét nægter at fungere.
»Nei, nu vi må holde op, Hendrikmand,«
sagde søsteren pustende efter dansen. »Dette
tar for meget på kræfterne.« Hun betragtede
ham længe og vemodigt. »Ak, kære bror min,
ingen af os to er desværre unge længer .. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
