Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Fru von Bernitz bøiede sig drømfuld ned
over et bestemt blomsterbed det var de
fine, matgyldne roser, som han igår havde fået
etpar af . . . Hun plukkede en enkelt, halvt
udsprungen rose og såtte den i sit bryst.
Så gik hun op i musiksalen, såtte sig ved
pianoet og spillede melodier af Ole Bull lige
til frokosttid . . . Hun opdagede, at hun mang
lede et par af hans kompositioner, ringte på en
af pigerne, og gav hende straks ordre til at gå
ind til byen og købe dem.
Hun var så underlig tilmode ... I hendes
sind var en blanding af übegribelig lykke og
angstfuld uro . . . Det var som om hun for
ventningsfuld stod på tærskelen til sit livs af
gørende begivenhed . . .
Tænk, om han nu pludselig reiste til udlan
det igen Ole Bull havde jo luner som en
kvinde og hun aldrig fik se ham mere . . .
Nei, så grusom kunde ikke skæbnen være! . .
Det var som om man havde skænket en blind
synet, for igen at berøve ham det efter at han
havde skuet hele livets brogede herlighed og
lært at elske det . . .
Hun måtte se Ole Bull igen, hun vilde se
ham . . . Hver blodsdråbe i hendes unge,
überørte legeme krævede det . . .
Hvordan skulde hun dog træffe ham igen?
Besøge ham i hotellet, opspore ham på en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
