Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Modellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
»Det er sandt, Mathilde . . . Jeg elskede dig
jeg elsker dig og vil aldrig komme til
at elske nogen anden.«
»Du blev fortrolig, varm . . . Undertiden
overrasked du mig med kærlige udbrud . . .
Men jo meie opmærksomhed du viste mig, jo
koldere blev jeg . . . Sky veg jeg fra dig som
var du mig en fremmed . . . Men du kunde
naturligvis ikke forstå denne min opførsel. Du
troede, at jeg var en kokette i den gamle
romanstil, at jeg lekte med dig . . . Ak, jeg
forstod ikke rigtig mig seiv dengang! . . . Nu
først ved jeg, hvad der foregik i min sjæl . . .
Min skyhed, min ligegyldighed, min optagethed
af andre, alt var übevidst forstillelse.«
»Forstillelse
»Ja, jeg fandt en nydelse i at dølge min
følelse for dig, jeg vilde drille dig en smule,
inden jeg gav mig hen til dig . . . Du skulde
lide som jeg havde lidt og jeg vilde beruse
mig i synet af din lidelse . . . Kærligheden kan
gøre en ond undertiden ... Ja, jeg vilde egent
lig straffe dig, tror jeg, fordi du i begyndelsen
af vort bekendtskab havde optrådt så blaseret,
så kritisk vragende som om der kun behøvedes
et lidet vink af dig for at jeg som en slavinde
skulde falde til dine fødder —«
Halfdan styrtede imod hende. Håbet lagde
som et lysskær over hans pande . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
