- Project Runeberg -  Andreas Peter Berggreen. Et Mindeskrift /
57

(1895) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

denne og ved Lejlighed høre Deres Betænkning derom.
— Eventyret om Agnete og Havmanden har altid
forekommet mig at være et meget musikalsk Sujet, og uden
egentlig at have lagt nogen Plan til dets videre
Udarbejdelse som Musikstykke har det dog bestandigen
foresvævet mig. („Vogt Dem vel for den skjønne
Me-lusine, Hr. Gade! en farlig Skjønhed og en ikke mindre
farlig Rivalinde". „Jeg veed det, jeg veed det meget
vel, min Herre, og tillader paa ingen Maade nogen
Sammenligning mellem Jomfru Agnete og skjøn
Melu-sine; men skulde en Maler for en underskjøn
Gjen-boerskes Skyld lægge Hænderne i Skjødet og ikke turde
forsøge at male et Dameportrait? Nej! jeg veed det
vist, der er Plads for os alle, om ikke i Hovedgaden,
saa dog i en beskeden lille Sidegade.")

Nu har jeg altsaa lagt Haand paa Værket og givet
det Form af Ouverture. Jeg har tænkt mig Agnetes
Længsel ved Strandbredden efter en hende ubekjendt
Gjenstand som Hovedmomentet i dette Stykke. Som to
hinanden modstridende Principper optræder Havmandens
Elskovsklage og hendes egen Samvittigheds Rø>t (idet
. hun ved at elske Havmanden tror at begaa noget Ondt).
Denne Kamp mellem et Godt og Ondt udgjør
Middelpunktet, indtil hun mod Slutningen overgiver Mg paa
Naade og Unaade i Havmandens Favn. Med den
musikalske Udarbejdelse er jeg omtrent halvvejs og saa
temmeligen til min egen Tilfredshed. Jeg arbejder
flittigt, og det gaaer godt fra Haanden. — Jeg vilde endnu
skrive en Del; men jeg seer Papiret lidt efter lidt svinde
bort under min Haand, saa at jeg nu maa til at tænke
paa de mange Hilsener, der ligge mig paa Hjertet. Mine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:49:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berggreen/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free