Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Præsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle kolde Vinde havde sat hinanden Stævne, det
var, naar han var bleven tumlet om paa disse samme
Søer i aaben Baad, i Storm og Plaskregn, det var,
naar han i Snefog havde maattet staa ud af Slæden
og bane Hesten Vej gennem Driver saa høje som
Huse, eller naar han havde vadet gennem
Skovmoserne, da var det, han havde lært at elske
Brændevinen.
Aarets Dage havde slæbt sig hen i Mørke og
Tunghed. Bonde og Herremand havde gaaet med
alle Tanker bundne til Jordens Støv, men om Aftenen
havde Aanden kastet sine Lænker, befriet af Brændevinen.
Inspirationen var kommen, Hjertet blev varmt,
Livet blev straalende, Sangen klang, og Roser duftede.
Krostuen var da for ham bleven en Sydens Blomsterhave;
Druer og Oliven hang over hans Hoved,
Marmorstøtter skinnede gennem det mørke Løvværk,
Philosopher og Digtere vandrede under Palmer og
Plataner.
Nej, han, Præsten deroppe paa Prækestolen,
vidste, at uden Brændevin kunde Livet ikke leves
paa de Kanter af Landet; alle hans Tilhørere vidste
det, og nu vilde de dømme ham.
De vilde rive Præstekjolen af ham, fordi han
havde været fuld i deres Guds Hus. Aa — alle
disse Mennesker, havde de da, vilde de indbilde sig,
at de havde nogen anden Gud end Brændevinen!
Han havde læst Indledningsbønnen, og han
bøjede sig ned for at læse Fadervor.
Der var aandeløs Stilhed i Kirken under Bønnen.
Pludselig greb Præsten med begge Hænder fast om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
