- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 1 /
44

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenatten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod den gamle Kuskebuk og fører den fyldte Pokal
til sin grinende Mund.

Gösta Berling holder naturligvis Tale for ham.

„Deres Naade“, siger han: „Vi har længe ventet
Dem her paa Ekeby, thi De har vel næppe Adgang
til noget andet Paradis. Her lever man uden
at saa eller spinde, som Deres Naade vel allerede
ved. Her flyve stegte Duer i Munden paa en; her
flyder stærkt Øl og sødt Brændevin i alle Bække og
Strømme. Her er et godt Sted, mærk det, Deres
Naade!

Vi Kavallerer har sandeligen ogsaa ventet paa
Dem, thi vi har ikke været ret fuldtallige før. Thi
se, vi er noget mere, end vi giver os ud for,
vi er Digtningens gamle Tolvmandsskare, som gaar
frem gennem Tiderne. Tolv var vi, da vi styrede
Verden deroppe paa Olympens skyomkransede Top,
tolv, da vi, lig Fugle, boede i Yggdrasils grønne
Krone. Sad vi ikke tolv Mand høj om Kong
Arturs runde Bord, og gik ikke tolv Jævninger i
Karolus Magnus’s Hær? En af os har været Thor, en
Jupiter, det maa hver Mand kunne se paa os endnu
i Dag. Man kan endnu skimte Gudeglansen under
Pjalterne, Løvemanken under Æselshuden. Tiden
har faret ilde med os, men naar vi er her, bliver
Smedjen en Olymp, og Kavallerfløjen et Valhal.

Men, Deres Naade, vi har ikke været fuldtallige.
Det ved vi jo nok, at i Digtningens Tolvmandsskare
maatte der altid være en Loke, en Prometheus, en
Ganelon. Ham har vi savnet.

Deres Naade, jeg hilser Dem velkommen!“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free