Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julemiddagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Munkerud gik nu hen til Majoren og prøvede paa
at tale ham til Ro. De sagde til ham, at han
gjorde bedst i at lade disse gamle Historier hvile,
lade alt være, som det var, glemme og tilgive. Men
han ryster de milde Hænder af sine Skuldre. Han
er forfærdelig at komme nær, som nys Kristian
Bergh var.
„Det er ingen gammel Historie,“ raaber han.
„Jeg har intet vidst før i Dag. Jeg har ikke kunnet
straffe Ægteskabsbrydersken før i Dag.“
Ved det Ord løfter Majorinden sit Hoved og
faar sit gamle Mod igen.
„Du skal ud før jeg. Tror du, jeg viger for
dig?“ siger hun. Og hun gaar frem fra Døren.
Majoren svarer ikke, men han følger hver af
hendes Bevægelser med Øjnene, rede til at slaa til,
hvis han ikke paa anden Maade kan blive hende kvit.
„Hjælp mig, I gode Herrer,“ raaber hun, „at
vi kan faa den Mand bundet og bragt ud, til han
faar sin Fornuft igen. Husk paa, hvem jeg er, og
hvem han er. Tænk paa det, inden jeg maa vige
for ham. Jeg styrer alting paa Ekeby, og han sidder
hele Dagen og mader Bjørnene i Bjørnegraven.
Hjælp mig, gode Venner og Naboer! Her bliver
en Elendighed uden Ende, naar jeg ikke mere er
her. Bonden har sin Næring og Bjerging af at
hugge min Skov og køre Malm for mig. Kulsvieren
lever af at skaffe mig Kul, Fløteren af at føre mit
Tømmer. Det er mig, der uddeler det
rigdomsbringende Arbejde. Tror I, han dér kan holde mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
