Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julemiddagen - Gösta Berling, Poeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gamle Farbroder Eberhard, Philosophen, gjorde
Nar af deres Tro, men hvem brød sig om
saadan en, som var saa forhærdet i sin Tro, at om
han havde ligget midt i Afgrundens Luer og set alle
Djævlene staa og grine ad ham, saa havde han
dog paastaaet, at de ikke var til, for de kunde ikke
være til; thi Farbroder Eberhard var en stor Philosoph.
Gösta Berling sagde ikke til nogen, hvad han
troede. Vist er det, at han mente ikke, han skyldte
Majorinden nogen Tak, fordi hun havde gjort ham
til Kavaller paa Ekeby; han syntes, det havde været
ham bedre at være død end at gaa og bære paa
den Bevidsthed, at han havde været Skyld i Ebba
Dohnas Selvmord. Han løftede ikke sin Haand for
at hævne sig paa Majorinden, men heller ikke for
at hjælpe hende. Han kunde ikke.
Men Kavallererne var komne til stor Magt og
Herlighed. Julen stod for Døren med Fester og
Fornøjelser, Kavallerernes Hjerter var opfyldte af Jubel,
og hvad Sorg der end maatte tynge Gösta Berling,
saa bar han den ikke i Ansigtet eller paa Læberne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>