Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at man deri kunde smedde de Lænker, som
binde for Livet.
„Jeg venter paa den Kærlighed, der kommer
som en Erobrer,“ plejede hun at sige. „Hidtil har
den ikke klatret over nogen Vold eller svømmet
over nogen Grav. Jeg venter paa den vældige, som
bringer mig ud af mig selv. Saa stærk vil jeg føle
Kærligheden i mig, at jeg maa bæve for den; nu
kender jeg blot den Kærlighed, ad hvilken min
Klogskab ler.“
Hendes Nærværelse gav Ordet Ild og Vinen
Fyrighed. Hendes gløende Sjæl satte Fart i Buerne,
Dansen svævede lettere, mere berusende end før
over den Tilje, som hun berørte med sin smalle
Fod. Hun straalede i Tableauerne, hun beaandede
Lystspillene, hendes skønne Læber — — —
Aa, tys, det var ikke hendes Skyld, det havde
aldrig været hendes Mening! Det var Balkonen,
det var Maaneskinnet, Kniplingssløret, Ridderdragten,
Sangen, som var Skyld deri. De stakkels unge
Mennesker var uskyldige.
Alt dette, som førte til saa megen Ulykke, var
dog gjort i den bedste Mening. Patron Julius, som
forstod sig paa alt, havde arrangeret et Tableau, ene
og alene for at Marianne skulde komme til at straale
i sin fulde Glans.
Paa Theatret, som var stillet op i den store
Sal paa Ekeby, sad de hundrede Gæster og saa
paa Scenen Spaniens gule Maane vandre hen over
en mørk Nattehimmel. En Don Juan kom listende
hen ad Sevillas Gade og standsede under en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
