Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ubøjelighed. Hvorfor læges Kærlighed kun af Kærlighed?
Han ved, hvordan alle disse kønne Viser ende.
Ingen kan blive hos ham. Kærlighed kan han faa,
men ingen Hustru. Det kan ikke nytte at prøve
paa det. —
Natten led, det var over Midnat. De skønne
Damers Kinder begyndte at blegne, Lokkerne faldt
ud, Garneringerne var krøllede. De gamle Damer
rejste sig fra Sofahjørnerne og sagde, at da Festen
nu havde varet i tolv Timer, kunde det være paa
Tide at tage hjem.
Og denne skønne Fest skulde være forbi. Men
da tog Lilliecrona selv fat paa Fiolen og spillede op
til den sidste Polska. Slæderne holdt for Døren, de
gamle Fruer tog deres Pelse og Kyser paa, de gamle
Herrer viklede Rejseshawlerne om Halsen og
knappede Pelsstøvlerne.
Men de unge kunde ikke rive sig løs fra
Dansen. De dansede i Overtøjet; de dansede
Firemandspolska, Slængpolska, Ringpolska, en vanvittig
Dans var det. Saa snart en Kavaller slap en Dame,
kom der en anden og rev hende med sig.
Selv den sørgmodige Gösta Berling blev dragen
med ind i Hvirvlen. Han vilde danse Sorgen og
Ydmygelsen bort, han vilde have brusende Livslyst
ind i Blodet igen, han vilde være glad, han som
alle andre. Og han dansede, saa Væggene i Salen
løb rundt, og hans Tanker blev svimle.
Men hvad var det for en Dame, han havde
revet til sig midt i Flokken? Hun var let og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
