Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Melchior Sinclaire saa en Stund paa dem; saa
gik han og lod Marianne danse. Han slog Døren
haardt i, trampede frygteligt paa Trappen og satte
sig uden et Ord i Slæden, hvor hans Hustru allerede
ventede, og kørte hjem.
Da Marianne var færdig med at danse og
spurgte efter sine Forældre, var de kørt. Da hun
fik dette at vide, lod hun sig dog ikke mærke med
nogen Forundring. Hun klædte sig stille paa og
gik udenfor. Damerne i Paaklædningsværelset troede,
at hun kørte i egen Slæde.
Men hun skyndte sig i sine tynde Silkesko
hen ad Vejen uden at tale til nogen om sin Nød.
I Mørket kendte ingen hende, som hun gik der ved
Vejkanten; ingen kunde tro, at denne Nattevandrer,
som af de forbikørende Slæder blev trængt op i
de høje Snedriver, var den skønne Marianne. Da
hun kunde gaa i Ro midt paa Vejen, gav hun sig
til at løbe. Hun løb, saa længe hun kunde, saa gik
hun, saa løb hun igen. En uhyggelig, pinefuld
Angst drev hende fremad.
Fra Ekeby til Bjørne kan der ikke være længer
end i det højeste en Fjerdingvej. Marianne var
snart hjemme, men hun troede næsten, hun var
gaaet fejl. Da hun naaede Gaarden, var alle Døre
stængte, alle Lys slukkede, hun troede først, at hendes
Forældre ikke var komne hjem.
Hun gik hen og slog et Par tunge Slag paa
Indgangsdøren. Hun tog fat i Dørlaasen og ruskede,
saa det gav Genlyd i hele Huset. Ingen kom og
lukkede op, men da hun vilde slippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
