Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballet paa Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede slæbt i Smudset, den skønne Marianne.
Glansen over hende er borte. Glansen over hans Liv
er borte.
Han liggen derinde i sin Seng og hører hende
banke paa Forstuedøren. Hvad kommer det ham
ved! Han sover. Derude staar en, som vil gifte
sig med en afsat Præst; han har intet Hjem for
saadanne. Hvis han havde elsket hende mindre,
hvis han havde været mindre stolt af hende, saa
kunde han have ladet hende komme ind.
Ja, sin Velsignelse kunde han ikke nægte dem.
Den havde han spillet bort. Men aabne sin Dør
for hende, det vilde han ikke. Aa, Marianne!
Den skønne unge Kvinde stod stadig udenfor
Hjemmets Dør. Snart ruskede hun i Laasen i
afmægtig Vrede, snart faldt hun paa Knæ, foldede
sine sønderflængede Hænder og bad om Tilgivelse.
Men ingen hørte hende, ingen svarede, ingen
lukkede op.
Ak, var dette ikke skrækkeligt! Jeg gribes af
Rædsel, naar jeg fortæller det. Hun kom fra et Bal,
hvis Dronning hun havde været. Hun havde været
stolt rig, lykkelig; et Øjeblik — og hun var kastet
ned i en saa bundløs Elendighed. Udestængt fra
sit Hjem, prisgivet til Kulden, ikke haanet, ikke
slaaet, ikke forbandet, blot med kold, ubønhørlig
Ukærlighed udestængt.
Jeg tænker paa den kolde, stjerneklare Nat,
som hvælvede sig over og om hende, den store, vide
Nat med de tomme, øde Snemarker, med de stille
Skove. Alt sov, alt var nedsænket i smertefri Søvn;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
