Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gamle Køretøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men Majorinden har gemt de Køretøjer, hvori de
kom til Gaarden. Hun har samlet dem alle i det
gamle Vognskur.
Og derinde staa de og sove og lade Støvet
falde i tætte Lag over sig. Skruer og Søm slippe
deres Tag i det trøskede Træ. Malingen skaller af,
Krølhaaret i Ryg og Hynder stikker ud af de Huller,
som Møllene have ædt. „Lad os hvile, lad os
falde fra hinanden,“ sige de gamle Køretøjer. Vi
har skumplet længe nok paa Vejene; vi har suget
Væde nok i os fra Regn og Sne. Lad os hvile!
Længe er det, siden vi kørte afsted med de unge
Herrer til deres første Bal, længe siden vi drog
nyvaskede og skinnende ud paa Kanefartens herlige
Eventyr, længe siden vi bragte muntre Helte ad
opblødte Vaarveje ned til Trossnæs Lejr. De sover,
de fleste af dem, men de sidste og de bedste vil
aldrig mer forlade Ekeby, aldrig mer.“
Og saa revner Overlæderet, saa løsnes
Hjulringene, saa raadne Eger og Hjulnav; de gamle
Køretøjer bryde sig ikke om at leve; de vil dø.
Støvet ligger allerede over dem som et Ligklæde,
og under dets Beskyttelse lade de Alderdommen faa
Magt over sig. I et uforstyrret Driverliv staa de
de der og forfalde. Ingen bruger dem, og dog
ødelægges de. En Gang om Aaret gaar Vognporten
op, hvis en ny Kammerat er kommen, der vil slaa
sig ned paa Ekeby, og saa snart Porten atter er
lukket, lægger Trætheden, Søvnen,
Alderdomssvagheden sig ogsaa over den nyankomne. Mus og
Bænkebidere og Møl og Træpikkere og hvad de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
