Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gamle Køretøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad Køretøj Gösta Berling skal have; thi som Gud
og Hvermand ved, kom han kørende til Ekeby i
Majorindens Kulkærre.
„Spænd Don Juan for vor bedste Slæde,“
siger Majorinden, „og bred Bjørneskindet med
Sølvkløerne over den.“ Og da Staldkarlen mukker, siger
hun: „Der er ikke den Hest paa min Stald, som
jeg ikke vilde give for at blive af med den Knægt,
skal I vide!“
Saa, nu ere Køretøjerne vækkede og Hestene,
men Kavallererne sove endnu. Nu er det deres Tur
at føres ud i Vinternatten; men det er en
voveligere Gerning at angribe dem i deres Senge end at
trække stivbenede Heste og gamle forfaldne Vogne
ud. De er dristige, stærke, farlige Mænd, hærdede
i hundrede Eventyr. De er rede til at forsvare sig
til sidste Blodsdraabe; det er ingen let Sag mod
deres Vilje at faa dem ud af deres Senge og ned
i Vognene, der skal føre dem bort.
Saa lader Majorinden sætte Ild paa en Stak
Halm, der staar saa nær ved Gaarden, at Luen maa
lyse ind til de sovende Kavallerer.
„Stakken er min, hele Ekeby er mit“, siger
hun. Og da Stakken staar i lys Lue, raaber hun:
„Væk dem nu!“
Men Kavallererne sove bag vel stængte Døre.
Folkeskaren udenfor opløfter dette forfærdelige,
skrækindjagende Raab: „Brand, Brand!“ Men
Kavallererne sove.
Smedens tunge Hammer dundrer mod Døren,
men Kavallererne sove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
