Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gamle Køretøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Række Heste og Vogne, en lang bedrøvelig Række,
hvor Hest og Vogn og Ejer alle var lige ringe, lige
medtagne af Livet.
Marianne gik om og løste de bundne. De bed
Læberne sammen og saa til Siden. De skammede
sig som aldrig før. Større Skændsel var aldrig
overgaaet dem.
„Jeg havde det ikke bedre, da jeg laa paa
Knæ paa Trappen op til Bjørne for et Par Timer
siden,“ sagde Marianne.
Og saa, kære Læser, hvad der videre hændte
den Nat, hvorledes de gamle Køretøjer igen kom
ind i Skuret, Hestene i Stalden og Kavallererne i
Kavallerfløjen, det skal jeg ikke indlade mig paa
at fortælle. Morgenrøden begyndte at vise sig over
Bjergene i Øst, og Dagen kom med Klarhed og
Fred. Hvor langt fredeligere er ikke de klare,
sollyse Dage end de mørke Nætter, under hvis
beskyttende Vinger Rovdyrene jage og Uglerne tude.
Kun dette vil jeg sige, at da Kavallererne igen
var komne ind og i Punchebollen havde fundet
nogle Draaber at fylde i deres Glas, da kom der
en pludselig Begejstring over dem.
„Skaal for Majorinden!“ raabte de.
Hun er dog en Kvinde uden Lige! Hvad
bedre kunde de forlange end at tjene hende og
tilbede hende?
Er det dog ikke sørgeligt, at Djævelen har
faaet Magt over hende, og at al hendes Tragten gaar
ud paa at sende Kavallerernes Sjæle til Helvede!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
