Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og deres Hjerter med uhyggelige Tanker. Deraf
kommer lammende Frygt, som tynger Livet og
formørker smilende Egnes Skønhed. Naturen er ond
og grum, lumsk som en sovende Slange, intet kan
man tro. Der ligger Løfvensøen i straalende
Skønhed, men tro den ikke, den lurer paa Rov: hvert
Aar kræver den sin Skat af druknede. Der ligger
Skoven fredelig lokkende, men tro den ikke! Skoven
er fuld af fredløse Dyr, der er besatte af onde
Hekses og mordlystne Røveres Sjæle.
Tro ikke Bækken med det rislende Vand! Det
bringer Sygdom og Død at vade i den efter
Solnedgang. Tro ikke Gøgen, der kukker saa lystig
om Vaaren! Naar Sommeren er forbi, bliver den en
Høg med hvasse Øjne og frygtelige Kløer! Tro ej
Mosset, ej Lyngen, ej Bjerget; Naturen er ond,
besat af usynlige Magter, som hade Menneskene. Der
findes ikke det Sted, du kan sætte din Fod med
Tryghed, det er ubegribeligt, at den svage
Menneskeslægt kan slippe fra al denne Forfølgelse.
Rædslen er en Heks. Sidder hun endnu i de
vermlandske Skoves Mørke og synger Troldkvad?
Fordunkler hun endnu smilende Egnes Skønhed,
lammer hun endnu Glæden over at leve? Hendes
Magt har været stor, det ved jeg, som har haft
Staal liggende i Vuggen og Kulgløder i Badevandet;
jeg ved det, jeg, der har følt hendes Jernhaand om
mit Hjerte.
Men ellers skal ingen tro, at jeg nu vil
fortælle om noget uhyggeligt og rædselsfuldt. Det er
bare en gammel Historie om den store Bjørn i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
