- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 1 /
157

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auktionen paa Bjørne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alt. Hendes Dukkeskab stod der, og hendes
Boghylde, den lille Stol, han havde ladet lave til hende,
hendes Smykker og hendes Klæder, hendes Sofa og
hendes Seng, alt dette maatte bort.

Derefter gik han fra det ene Værelse til det
andet. Han rev alt til sig, som mishagede ham, og
bar store Byrder ned i Auktionssalen. Han stønnede
under de tunge Sofaer og Marmorborde, men han
holdt ud. Og han rodede det hele sammen i et
forfærdeligt Virvar. Han slog Skabene op og tog
det prægtige Familiesølv frem. Væk med det!
Marianne havde rørt ved det. Han tog Favnen
fuld af snehvidt Damask, solidt hjemmegjort Arbejde,
Frugterne af mange Aars Flid, og slængte det hele
paa Dyngen. Væk med det! Marianne var ikke
værd at eje det. Han stormede gennem Værelserne
med Stabler af Porcellæn, uden at bryde sig om,
at han knuste Tallerkener i Dusinvis, og han greb
de gamle Sèvreskopper, hvorpaa Familievaabnet var
indbrændt. Væk med dem! Lad hvem der vil
tage dem! Han væltede Bjerge af Sengklæder ned
fra Loftet: Puder og Dyner saa bløde, at man sank
ned i dem som i en Bølge. Væk med dem!
Marianne havde sovet paa dem.

Han kastede forbitrede Blikke paa de gamle,
velbekendte Møbler. Fandtes der en Stol eller en
Sofa, som hun ikke havde siddet paa, et Maleri, som
hun ikke havde betragtet, en Lysekrone, som ikke
havde lyst for hende, et Spejl, som ikke havde
gengivet hendes Træk? Han knyttede mørk sin Haand
mod denne Verden af Minder. Helst var han faret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free