Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beerencreutz. De kender Hesten; det er Don Juan.
Og i dyb Bekymring for Grevindens Skæbne kalder
de paa Mændene.
Og disse spilder ikke Tiden med mange
Spørgsmaal, men styrter hen til Slæderne. Med Greven
i Spidsen gør de Jagt paa Kvinderøveren.
Men han ligger i Slæden og holder den unge
Grevinde fast. Al Sorg er glemt, og betagen af
Eventyrets berusende Glæde synger han af fuld Hals
en Vise om Kærlighed og Roser. Han holder hende
trykket tæt ind til sig, men hun gør ikke noget
Forsøg paa at undfly. Hendes Ansigt ligger hvidt
og forstenet ved hans Bryst.
Ak, hvad skal en Mand gøre, naar han har et
blegt, hjælpeløst Ansigt saa nær ved sig, naar han
ser det lyse Haar, som ellers skygger over den
skinnende hvide Pande, strøget til Side, og naar
Øjenlaagene har lukket sig tungt over de graa, skælmsk
straalende Øjne?
Kysse, naturligvis, kysse de blege Læber, de
lukkede Øjne, den hvide Pande.
Men da vaagner den unge Kvinde op. Hun
kaster sig til Siden. Hun er som en spændt
Staalfjeder. Og han maa kæmpe med hende af alle
Kræfter, for at hun ikke skal kaste sig ud af Slæden,
inden han faar hende tvunget ned i Slædens ene
Hjørne, kuet og dirrende.
„Se,“ siger Gösta da ganske roligt til
Beerencreutz. „Grevinden er den tredje, som Don Juan
og Jeg bortfører i Vinter. Men de andre hang mig
om Halsen og kyssede mig, og hun vil hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>