Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længe havde den ligget bunden og slumret,
men den vilde nok komme frem. Han blev saa
glad over at have opdaget al den Renhed og
Fromhed og Uskyld, som boede inderst inde i hende.
Han var nær ved at le ad hende, fordi hun saa
saa vred ud og stod med blussende Kinder og
rynkede Bryn.
„Du ved ikke selv, hvor mild og god du er,“
tænkte han.
Den Side af hendes Væsen, som var vendt mod
Yderverdenen, vilde aldrig lade hendes indre Jeg
vederfares fuld Retfærdighed, tænkte han. Men
Gösta Berling maatte fra dette Øjeblik af være
hendes Tjener, som man maa tjene alt skønt og
guddommeligt. Ja, det var ham umuligt at fortryde,
at han nylig havde faret saa voldsomt frem imod
hende. Hvis hun ikke havde været saa bange, hvis
hun ikke havde stødt ham saa heftigt fra sig, hvis
han ikke havde følt, hvordan hele hendes Væsen
oprørtes ved hans Raahed, saa havde han aldrig
faaet at vide, hvilken fin, hvilken ædel Aand der
boede i hende.
Han havde ikke haft Grund til at tro det før.
Hun havde jo været lutter Danselyst og Munterhed.
Og saa havde hun jo kunnet gøre saadant noget
som at gifte sig med den dumme Grev Henrik.
Ja, nu vilde han være hendes Slave til sin
Død: Hund og Træl, som Kaptajn Kristian plejede
at sige, og ikke andet.
Han sad dernede ved Døren, gjorde Gösta
Berling, med foldede Hænder og holdt en Slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
