Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den unge Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hendes Angst, Kavallerernes haarde Tag om hendes
fine Legeme, den vilde Sang, de vilde Ord, de vilde
Kys, skulde dette være som intet? Var der da
denne Aftenstund intet, som den graa
Skumringsgudinde ikke herskede over?
„Men, Henrik ...“
„Ti stille,“ sagde han. Og han rettede sig for
at holde Straffetalen til hende. „Ve dig, at du,
som er Kvinde, har villet gøre dig til Dommer over
Mænd,“ siger han. „Ve dig, at du, som er min
Hustru, vover at fornærme nogen, hvis Haand jeg
trykker. Hvad vedkommer det dig, at Kavallererne
har sat Majorinden i Fængsel? Havde de ikke Ret?
Du vil aldrig kunne forstaa, hvor en Mand maa
harmes i sin Sjæls Inderste, naar han hører tale om
Kvinders Utroskab. Agter du selv at vandre den
onde Vej, siden du tager en saadan Kvinde i
Forsvar?“
„Men, Henrik ...“
Hun klagede som et Barn og strakte Armene
ud, som for at afværge de onde Ord. Hun havde
maaske aldrig før hørt saa haarde Ord rettede til
sig. Hun var saa hjælpeløs blandt disse haarde
Mænd, og nu vendte hendes eneste Forsvarer sig
imod hende. Aldrig mere skulde hendes Hjerte
have Kraft til at gøre Verden lys.
„Men Henrik, det var jo dig, som skulde
beskytte mig.“
Gösta Berling var bleven opmærksom nu, da
det var for sent. Han vidste ikke, hvad han
skulde gøre. Han mente hende det saa godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
