Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karle og Husmænd sad og pratede, mens Dampen
røg af deres vaade Klæder, og de trak Knive ud
af Læderskeden ved Halsen for at smøre Smør paa
tykt, blødt Brød; eller fra Salen, hvor gamle Herrer
sad i vuggende Gyngestole og talte, oplivede af den
dampende Toddy, om gamle Tider.
Stod saa et Barn, der havde lyttet til
Eventyrfortællersken, til Daglejerne, til de gamle Herrer,
ved Vinduet om Vinteraftnerne, da var det ikke
Skyer, det saa i Horisonten, men Skyerne var
Kavallerer, der jog over Synskredsen i ledeløse
Karrioler, Stjernerne var Vokslysene, som tændtes i den
gamle Grevegaard paa Borgs Odde, og Spinderokken,
som snurrede i Stuen ved Siden af, traadtes af gamle
Ulrika Dillner. Thi Barnets Hoved var fuldt af de gamle
Tiders Mennesker; for dem levede og sværmede det.
Men blev et saadant Barn, hvis hele Sjæl var
mættet med Eventyr, sendt over det mørke Loft ind
paa Pulterkammeret efter Linnedklude eller Tvebakker,
da for de smaa Fødder afsted, da gik det i flyvende
Fart ned ad Trappen, gennem Forstuen og ud i
Køkkenet. Thi deroppe i Mørket var Barnet kommet
i Tanke om alle de gamle Historier, det havde hørt
om den onde Brugspatron paa Fors, om ham, som
havde forskrevet sig til Fanden.
Den onde Sintrams Støv hviler forlængst paa
Svartsjö Kirkegaard, men ingen tror, at hans Sjæl
hviler i Gud, som der staar paa Gravstenen.
Mens han levede, var han en af dem, til hvis
Hjem der paa lange, regnfulde Søndageftermiddage
plejede at komme kørende en tung Karosse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
