Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Finger! Det Saar her læges aldrig. Der tog vi
Blod, da han skrev Kontrakten under. Han hører
mig til. Der er en stor Kraft i Blod. Han er min;
det er kun Kærligheden, der kan løse ham, men
hvis jeg faar Lov at beholde ham, skal han nok
blive god.“
Anna Stjernhök kæmper og kæmper for at blive
fri for den Fortryllelse, der har grebet hende. Dette
er jo Vanvid, det rene Vanvid. Ingen kan forskrive
sin Sjæl til den Onde. Men hun har ikke Magt
over sine egne Tanker, Skumringen ligger tungt
over hende, Skoven staar saa mørk og tavs. Hun
kan ikke frigøre sig for Øjeblikkets uhyggelige
Rædsel.
„Mener Frøken Anna maaske,“ vedbliver
Brugspatronen, „at der ikke er meget tilbage at fordærve
hos ham? Tro ikke det! Har han pint Bønder,
har han sveget fattige Venner, har han spillet falsk?
Har han, Frøken Anna, har han været en gift Kones
Elsker?“
„Jeg tror, Brugspatronen er den Onde selv!“
„Lad os bytte, Frøken Anna. Tag hun Gösta
Berling, og gift sig med ham. Behold ham og giv
dem paa Berga Pengene. Jeg afstaar ham til hende,
og hun ved jo, han er min. Tænk at det ikke var
Gud, der sendte Ulvene den Nat, og lad os bytte.“
„Hvad vil Patronen have til Gengæld?“
Sintram grinede.
„Hvad jeg vil have? Aa, jeg er fornøjet med
lidt. Jeg vil bare have det gamle Fruentimmer der
henne i hendes Slæde, Frøken Anna.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>