Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er for Anna næsten Højdepunktet af Dagens
Rædsler at se, hvorledes disse Ord virker paa den
onde Mand. Han rykker i Tømmerne, vender
Slæden og kører hjemefter, idet han driver Hesten i
Galop med Piskeslag og vilde Raab. Ned ad den
skrækkelige Skrænt gaar den livsfarlige Fart, medens
en lang Strime af Gnister spruder frem under Meder
og Hestehove i den tynde Martssne.
Anna Stjernhök og Ulrika Dillner staar alene
tilbage paa Vejen, men de taler ikke et eneste Ord.
Ulrika gyser for Annas vilde Blikke, og Anna har
intet at sige til den gamle Stakkel, for hvis Skyld
hun har ofret den elskede.
Hun kunde have grædt, raset, væltet sig paa
Vejen og strøet Sne og Sand paa sit Hoved. Før
havde hun følt Forsagelsens Liflighed, nu følte hun
dens Bitterhed. Hvad var det at ofre sin Kærlighed
mod det at ofre sin elskede?
De kørte ind paa Berga, stadig tavse, men da
de var der, og Døren til Stuen gik op, da
besvimede Anna Stjernhök for første og eneste Gang
i sit Liv. Derinde sad Sintram og Gösta Berling
og passiarede i Ro og Mag. Toddybakken stod
allerede foran dem; de havde vel været der mindst
en Time.
Anna Stjernhök besvimede, men gamle Ulrika
stod rolig. Hun havde nok mærket, at det hang
ikke rigtigt sammen med ham, der forfulgte dem
paa Landevejen.
Siden fik Kaptajnen og hans Frue det ordnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
