Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ebba Dohnas Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pige. Al hendes Munterhed er borte, og det er
forbi med den glade Trods, som hun satte imod alt
og alle, der kom hende for nær.
Alt hvad der var hændt hende paa Hjemvejen,
er for hendes Bevidsthed sunket ned i det
Halvmørke, hvoraf det blev tryllet frem; hun har ikke
et eneste klart Indtryk tilbage.
Jo, eet, som forgifter hendes Sjæl.
„Hvis det nu ikke var Gud, som gjorde det,“
hvisker hun atter og atter til sig selv, „hvis det nu
ikke var Gud, som sendte Ulvene!“
Hun begærer Tegn, hun begærer Undere. Hun
spejder paa Himmel og Jord. Men hun ser ingen
Finger udrakt af Skyerne for at vise hende Vej.
Ingen Skystøtte eller Ildstøtte gaar foran hende.
Som hun nu sidder lige over for Grevinden i
det lille blaa Kabinet, falder hendes Blik paa en
lille Buket blaa Anemoner, som Grevinden har i
Haanden. Som et Lyn slaar det ned i hende, at
hun ved, hvor de Anemoner er groet, at hun ved,
hvem der har plukket dem.
Hun behøver ikke at spørge. Hvor i hele
Egnen vokser der blaa Anemoner allerede i
Begyndelsen af April uden i Birkelunden paa Strandbakken
ved Ekeby?
Hun sidder og stirrer paa de smaa, blaa
Stjerner, disse lykkelige, som alle Mennesker elsker,
disse smaa Profeter, som, skønne i sig selv, tillige
omstraales af Glansen af alt det skønne, de bebuder,
af alt det skønne, der skal komme. Og mens hun
sidder og ser paa dem, samler der sig i hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
