Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ebba Dohnas Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var sikkert, at hun engang vilde blive hans Hustru.
Det var ikke en Kærlighed med Kys og Kærtegn.
Han vovede næppe at nærme sig til hende; hun
var ømtaalig som en fin Blomst. Men stundom løftede
hun sine brune Øjne fra Jorden for at søge hans.
Naar de i maanelyse Aftener sad paa Verandaen,
hældede hun sig op til ham, og da kyssede han
hendes Haar, uden at hun mærkede det.
Du ser, at hans Synd var den: han glemte
baade Fortid og Fremtid. At han var fattig og
ringe, maatte han gerne glemme, men han burde
have husket, at den Dag maatte komme, da i
hendes Hjerte Kærlighed rejste sig mod Kærlighed,
Jord mod Himmel, og da hun blev nødt til at vælge
mellem ham og Tusindaarsrigets straalende Hersker.
Men hun var ikke den, der kunde udholde en
saadan Kamp.
Der gik en Sommer, et Efteraar, en Vinter.
Da Foraaret kom og Isen smeltede, blev Ebba
Dohna syg. Der var Tøbrud i Dalene, Is paa
Bakkerne, Søerne var usikre, Vejene umulige at
befærde baade med Slæde og med Vogn.
Da vilde Grevinde Dohna have Lægen hentet
fra Karlstad. Der fandtes ingen nærmere. Men
hendes Befalinger var forgæves. Hun kunde hverken
med Bønner eller Trusler formaa nogen af sine
Tjenestefolk til at tage afsted. Hun kastede sig
paa Knæ for Kusken, men han sagde Nej. Hun
laa i Krampe og hysteriske Anfald af Sorg over sin
Datter — Grevinde Märta er vild i Sorg som i
Glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
