- Project Runeberg -  Gösta Berlings Saga : Fortællinger fra det gamle Vermland / 1 /
253

(1895) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: Ida Falbe-Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ebba Dohnas Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

elskede vandt Sejr. Der, hvor hun laa — det var
netop her paa Sofaen — saa hun Vestens Himmel
gløde i en herlig Solnedgang. Hun tænkte, at dette
var en Hilsen fra den gode Konge, og da hun ikke
havde Kraft til at blive ham tro, dersom hun skulde
leve, saa besluttede hun at dø. Hun kunde ikke
gøre andet, da hendes Moder vilde, at hun skulde
tilhøre en Mand, som ikke kunde blive den gode
Konges Tjener.

Hun gik hen til Vinduet, lukkede det op, og
lod den kolde fugtige Aftenluft gennemisne hendes
stakkels svage Legeme. Det var en let Sag for
hende at paadrage sig Døden. Den var hende vis,
dersom Sygdommen begyndte paa ny, og det
gjorde den.

Ingen uden jeg ved, at hun søgte Døden,
Elisabet. Jeg fandt hende ved Vinduet. Jeg hørte
hendes Feberfantasier. Hun vilde gerne have mig
ved sin Side i sine sidste Dage.

Det var mig, som saa hende dø, som saa
hende en Aftenstund strække Armene ud mod den
glødende Aftenhimmel og dø med et Smil, som om
hun havde set nogen træde frem af Solnedgangens
Glans og gaa hende i Møde. Det var ogsaa mig,
som maatte bringe hendes sidste Hilsen til ham,
hun havde elsket. Jeg skulde bede ham tilgive, at
hun ikke kunde blive hans Hustru. Den gode
Konge vilde ikke tillade det.

Men jeg har ikke haft Mod til at sige den
Mand, at han var hendes Morder. Jeg har ikke
haft Mod til at lægge Byrden af en saadan Kval

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:50:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berlidan/1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free