Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mamsell Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historier, saa Mamsell Marie følte sig flyttet midt
ud i den glade, brusende Verden. Og Grevindens
Latter var en saadan Musik, at de forfrosne Fugle
i Rosenhaven begyndte at synge, da de hørte den,
og hendes Ansigt, som knap var kønt mere — thi
Teinten var ødelagt af Sminke, og der laa Træk af
raa Sanselighed om Munden — forekom Mamsell
Marie saa dejligt, at hun ikke begreb, hvor det lille
Spejl kunde lade det forsvinde, naar det engang
havde opfanget det paa sin blanke Flade. Da hun
gik, kyssede hun Mamsell Marie og bad hende
komme op til Borg.
Mamsell Maries Hjerte stod tomt, som
Svalerederne ved Juletid. Hun var fri, men hun sukkede
efter Lænker som en gammel frigiven Slave.
Nu begyndte atter en Glædens Tid og en
Sorgens Tid for Mamsell Marie; men ingen lang
Tid, kun otte korte Dage. Grevinden hentede hende
hvert Øjeblik op til Borg. Hun spillede Komedie
for hende og fortalte om sin Friere, og Mamsell
Marie lo, som hun aldrig havde let i sit Liv. De
blev de bedste Venner af Verden. Grevinden vidste
snart alting om den unge Orgelbygger og om
Afskeden. Og i Mørkningen fik hun Mamsell Marie
til at sætte sig i Vinduesfordybningen i det lille
blaa Kabinet, hængte Guitaren om Halsen paa
hende og fik hende til at synge Kærlighedsviser.
Saa sad Grevinden og saa paa, hvorledes den
gamle Jomfrues tørre magre Figur og grimme lille
Hoved tegnede sig mod det røde Aftenskær, og hun
sagde, at den stakkels Mamselle lignede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
