Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mands Vrede og sin Svigermoders Had, hun vil
ikke gøre noget for at holde ham tilbage.
Under den lange Gudstjeneste i Svartsjö Kirke
vil hun bøje sit Hoved, folde sine Hænder og bede
for ham. I søvnløse Nætter kan hun græde over
ham og ængstes for ham, men hun har ingen
Blomster at strø paa den forskudtes Vej, ingen Draabe
Vand at give den, som tørster, intet let Haandtryk,
der kunde havde ført ham tilbage fra Afgrundens
Rand.
Gösta Berling bryder sig ikke om at klæde sin
udkaarede i Silke og Smykker. Han lader hende
gaa fra Gaard til Gaard med Koste, som hun plejer,
men naar han har samlet alle Egnens fornemme
Mænd og Kvinder til et stort Gilde paa Ekeby, vil
han kundgøre sin Trolovelse. Da vil han kalde
hende ind fra Køkkenet, saadan som hun er
kommen fra sine lange Vandringer, med Vejens Støv
og Smuds paa Klæderne, maaske pjaltet, maaske
uredt, med forvildede Øjne, med en forvirret
Ordstrøm paa Læberne. Og saa vil han spørge Gæsterne,
om han nu ikke har valgt en passende Brud, om
ikke den gale Præst maa være stolt af saa skøn en
Brud, af dette blide Madonna-Ansigt, af disse blaa,
sværmeriske Øjne.
Det var hans Mening, at ingen skulde vide
noget i Forvejen, men det lykkedes ham ikke at
bevare Hemmeligheden, og en af dem, der fik den
at vide, var den unge Grevinde Dohna.
Men hvad kunde hun gøre for at hindre ham?
Forlovelsesdagen er kommen, Skumringen er falden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
