Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tunge ere de Veje, som Menneskene vandre
paa Jorden: Ørkenstier, Sumpstier, Bjergstier.
Men denne natlige Vej over den smeltende Is,
hvad skal jeg ligne den ved? Er det ikke den Vej,
som de smaa Blomsterpiger selv har at gaa, en
usikker, gyngende, slibrig Vej, deres Vej, som vil
læge de slagne Saar, deres Vej, som vil oprejse, den
lette Fods, det hurtige Øjes og det modige,
kærlighedsfulde Hjertes Vej?
Det var over Midnat, da Grevinden naaede
Bredden ved Ekeby. Hun var falden paa Isen, hun
havde sprunget over brede Revner, hun havde løbet
let hen over Steder, hvor Fodsporene fyldtes med
piblende Vand, hun var gledet, hun havde krøbet.
Det havde været en tung Vandring; hun havde
grædt, mens hun gik. Hun var bleven vaad og
træt, og derude paa Isen havde Mørket, Ensomheden
og Tomheden gjort hendes Tanker bange. Nu, lige
ved Ekeby, havde hun maattet vade i foddybt Vand
for at naa Land. Og da hun var kommen op paa
Bredden, havde hun ikke haft Mod til andet end til
at sætte sig ned paa en Sten og græde af Træthed
og Hjælpeløshed.
Tunge Veje vandre Menneskenes Børn, og de
smaa Blomsterpiger segne stundom ved Siden af
deres Kurv, netop naar de have naaet den, hvis
Vej de vilde strø med Blomster.
Denne unge fornemme Dame var dog en
elskelig lille Heltinde. Saadanne Veje havde hun ikke
gaaet i sit lyse Hjemland. Intet Under, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
