Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa kommer Vaarflommen, og Dæmningen
begynder at give efter.
Vandfaldet ved Ekeby er en vældig
Kampestenstrappe, som Björksøelvens Bølger kommer brusende
nedover. De bliver svimle af Farten, tumler over
Ende og tørner sammen. De farer op i Vrede og
sprøjter Skum paa hverandre, falder atter over en
Sten, over en Tømmerstok, og saa op igen for at
falde atter og atter under Skummen og Prusten og
Brølen.
Og disse vilde, ophidsede Bølger, berusede af
Vaarluft, svimle af den nyvundne Frihed, løber nu
Storm imod den gamle Stenmur. De kommer,
pustende og arbejdende, stormer højt op paa den og
trækker sig igen tilbage, som om de havde stødt
deres hvidlokkede Hoveder. Det er et Stormløb saa
godt som noget; de bruger store Isstykker til
Skjoldtag, de tager Tømmerstokke til Murbrækkere, de
styrter, bryder, bruser imod denne stakkels Mur,
indtil det paa engang ser ud, som om en havde
tilraabt dem et: Varsko! Da styrter de tilbage, og
efter dem kommer en stor Sten, som løsner sig fra
Dæmningen og buldrende synker ned i Strømmen.
Det ser ud, som om dette havde gjort dem
forskrækkede; de standser, de jubler, de raadslaar
... og saa afsted paa ny. Der er de igen med
Isstykker og Tømmerstokke, fulde af Spilopper,
ubarmhjertige, vilde, gale af Ødelæggelseslyst.
Var bare Dæmningen borte — siger Bølgerne
— var bare Dæmningen borte, da skulde Turen
snart komme til Smedjen og til Møllen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
