Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernet fra Ekeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da de mødte denne unge Kvinde ved Vintrens
Fester, var en og anden kommen til at tænke paa
en lille Søster, som han engang havde elsket. Naar
han havde leget og prøvet Kræfter med denne
Søster, havde han været nødt til at tage varsomt
paa hende, og naar han havde talt med hende,
havde han maattet vænne sig til at passe paa sig
selv og ikke bruge stygge Ord. Naar en fremmed
Dreng havde jaget for vildt efter hende i Legen
eller sunget stygge Viser for hende, da havde han
kastet sig over Drengen med grænseløs Forbitrelse
og næsten banket Livet af ham; thi hans lille Søster
skulde aldrig høre noget ondt eller lide nogen Sorg
eller nogensinde møde Ondskab og Had.
Grevinde Elisabet havde været alle Kavallerernes
glade lille Søster. Naar hun havde lagt sine smaa
Hænder i deres haarde Næver, havde det akkurat
været, som om hun havde sagt: „Føl, hvor
skrøbelig jeg er, men du er min store Broder, du skal
beskytte mig baade mod andre og mod dig selv.“
Og de havde været høviske Riddersmænd, saa længe
de havde set hende.
Nu saa Kavellererne hende med Forfærdelse og
kendte hende ikke igen. Hun var forgræmmet og
afmagret, Halsen havde mistet sin Runding, Ansigtet
var gennemsigtigt. Hun havde sagtens stødt sig
paa sin natlige Vandring; thi nu og da kom der
en Blodsdraabe piblende frem af et lille Saar i
Tindingen, og det krusede lyse Haar, som hang ned i
Panden, var klæbet sammen af Blod. Hendes Kjole
var smudsig efter den lange Vandring paa dugvaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
