Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lilliecronas Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grenene som en Taarepil. Der var ikke to, der
var ens, men dejlige var de allesammen.
Saa stod han op og gik rundt om Huset. Der
laa Haven saa forunderlig skøn, at han maatte
standse og trække Vejret dybt. Æbletræerne
blomstrede. Ja, det vidste han jo. Det havde han set,
at de gjorde, ogsaa paa alle andre Herregaarde,
der var blot den Forskel, at de ikke nogensteds
blomstrede saadan, som de gjorde paa den Gaard,
hvor han havde set dem blomstre, fra han var lille.
Han gik med foldede Hænder og varsomme Skridt
op og ned i Grusgangene. Jorden var hvid, og
Træerne var hvide, hist og her med en Skygge af
blegrødt. Noget saa skønt havde han aldrig set.
Han kendte hvert Træ, saadan som man kender
sine Søskende og sine Legekammerater.
Astrakanæbletræerne var helt hvide, det var ogsaa
Vinteræbletræerne. Men Sommeræbletræernes Blomster
var blegrøde og Paradisæblernes var ganske røde.
Allersmukkest var den gamle upodede Abild, hvis
smaa beske Æbler ingen kunde spise. Den sparede
ikke paa Blomster; den lignede en stor Snedrive i
Morgensolen.
Husk nu, det var en Morgenstund, ganske tidligt!
Duggen bragte alle Blade til at glinse, alt Støv var
skyllet bort. Over de skovklædte Bjerge, som
Gaarden laa tæt inde under, kom de første Solstraaler
listende. Det saa ud, som om de havde tændt
Grantoppene i Brand. Over de friske Kløverenge,
over Rug- og Bygmarkerne og over de unge
Havrespirer laa der den letteste Taage, det tyndeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
