Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heksen fra Dovre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barksko og en fedtet Skindkjole, hvis brogede Kant
netop kan skimtes gennem Aarhundreders Snavs. Hun
stopper sin Pibe med Mos og tigger af den fattigste.
Pokker skulde give til saadan en, der aldrig takker,
aldrig faar nok.
Gammel er hun. Hvor længe er det, siden
Ungdommens lyse Glans laa over det brede Ansigt
med den brune Hud, som skinner af Fedt, over
den flade Næse og de smalle Øjne, der glimte
under Snavset som glødende Kul under graa Aske?
Hvor længe er det, siden hun sad som en liden
Gjente paa Sætertunet og med sine Lurtoner sendte
Hyrdedrengen Svar paa hans Kærlighedsviser? Flere
hundrede Aar har hun levet. De ældste kan ikke
huske den Tid, da hun ikke gik gennem Landet.
Deres Fædre have set hende gammel, da de var
unge. Og hun er ikke død endnu. Jeg, som
skriver dette, har selv set hende.
Mægtig er hun, de troldkyndige Finners Datter;
hun bøjer sig ikke for nogen. Hendes brede Fødder
sætte ikke ængstelige Spor i Vejens Grus. Hun
maner Haglen frem, hun styrer Lynstraalen. Hun
kan lede Køerne vild og hidse Ulve paa Faarene.
Hun kan gøre meget ondt, men kun lidet godt. Det
er bedst at staa sig godt med hende. Tigger hun
din eneste Ged af dig, saa giv hende den, ellers
styrter Hesten, ellers brænder Huset, ellers bliver
Koen syg, ellers dør Barnet, ellers gaar den
paaholdende Madmoder fra Vid og Sans.
Velkommen er hun aldrig; og dog maa hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
