Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heksen fra Dovre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes er Heksen vandret gennem mange
Bygder. Nu er hun kommen til Borg, og hun
undser sig ikke for at vandre ind paa Greveborgen.
Ad Køkkenvejen gaar hun sjælden. Hun gaar lige
op ad Terrassens Trapper; hun sætter sine brede
Barksko paa de blomsterkantede Grusgange lige saa
rolig, som om hun gik paa Sæterstien.
Nu træffer det sig netop, at Grevinde Märta
er gaaet ud paa Trappen for at glæde sig over
Junidagens Pragt. Paa Grusgangen nedenfor er
just to Piger standset paa Vejen til
Forraadshuset. De kommer fra „Badstuen“, hvor Flæsket
bliver røget, og de bærer de nyrøgede Skinker paa
en Stang imellem sig. „Vil Naadig Grevinden se
paa Flæsket,“ siger Pigerne, „og lugte, om det er
røget nok?“
Grevinde Märta, som for Tiden er Husmoder
paa Borg, bøjer sig ud over Trappegelænderet og
ser paa Flæsket, men i samme Øjeblik lægger
Finnekonen sin Haand paa en af Skinkerne.
Se dog denne brune, skinnende Svær, dette
tykke Lag Fedt! Denne friske Duft af Enebærris
ved de nyrøgede Skinker! Føde for Hedenolds
Guder! Heksen maa eje dette. Hun lægger sin
Haand paa Flæsket.
Bjergenes Datter er ikke vant til at trygle eller
tigge. Er det ikke af hendes Naade, at Urter trives
og Menneskene leve? Frost og Uvejr og Vandflod
— alt staar det i hendes Magt at sende. Derfor
sømmer det sig ikke for hende at trygle og tigge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>